onsdag den 3. juli 2013

Countdown...

Ja, som overskriften lyder, er jeg begyndt at tælle ned til fødslen med 11 dage til terminen. Det betyder også, at jeg ihærdigt forsøger at gøre alle mine små kreative projekter færdige, få taget billeder af dem og lagt dem her på bloggen. Alligevel kredser mine tanker om, hvad jeg nu skal i gang med. Garnet er i hus, opskrifter på nettet er der nok af, og jeg kan simpelthen ikke få nok af at sidde med en hæklepind og se ting blive skabt (trods tør hud på fingrene og en enkelt vabel den sidste uge). Jeg er så glad for, at jeg lærte at hækle! Og så en kanon stor tak til alle de fine DIY'er der ligger rundt omkring. De giver så stor inspiration og motivation til at gå i gang med nyt konstant.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar